EN GUIDE TIL DIT HJEM - SENSUALITETEN VED BLOMSTER

Blomster er den ultimative forkælelse. Et håndgribeligt bevis på at nogen rent faktisk har skænket én en tanke. Vi har taget en snak med designerne bag ved Reflections Copenhagen. Julie Hugau og Andrea Larsson har et helt specielt univers, et univers der byder på modsætninger med lys og mørke, moderne og traditionelt, kunst og funktion.

Høgh & Møller

Det kan være svært at sammensætte en buket som giver det rigtige udtryk. En buket skal gerne vække nogen følelser og tale til sanserne. “Først skal du udvælge de blomster, som du ønsker at sætte sammen i en flot buket. Vi anbefaler, at du vælger blomster i forskellige former, så du har flere muligheder – nogle lange og tynde samt nogle flade og runde.” siger Julie.

HØEG+MØLLER

Hvis du finder det udfordrende at kombinere farver, anbefaler Andrea: “Det jeg synes er den letteste måde er også den jeg bruger allermest; nemlig hvilke farver jeg bedst kan lide og hvad falder umiddelbart i min smag lige nu. Prøv at gå efter det der fænger dig spontant - især når det gælder valg af blomster.” Blomster er sanselige. De skaber følelser og vækker personlige og forskellige minder hos os alle. Derfor skal de tiltrække dig og give dig en bestemt følelse.

 

 

Hvad inspirerer Andrea & Julie?

Modsætninger! Det mørke mod det lyse, det grove mod det fine og det maskuline mod det feminine. Der skal helst være et eller andet, der stikker af og giver karakter. Den måde en gren snor sig og vokser organisk, uorganiseret og asymmetrisk på, fascinerer os. Vi finder grundinspiration i naturen og dens farver.

Tips and tricks

Et lille tip fra os til jer: Kom en hættefuld klorin i blomstervandet – det holder vandet klart og blomsterne friske.